Min fortælling

Jeg er født i Vejle i 1975 og voksede op i en kernefamilie i et parcelhuskvarter på Nørremarken. Vi boede tæt på skoven og der var mange børn at lege med. Jeg husker det som en god og tryg opvækst. I min barndom var jeg tit på ferie ved min farmor og jeg husker, hvordan hun kom og hentede mig i den kommunale børnehave nede i byen. Vi tog herefter bybussen hjem i hendes lejlighed. Lejligheden var lille, og når vi skulle i bad, foregik det ved håndvasken i køkkenet. Det var i 1980 og badet var i kælderen og toilettet på gangen.

Mine forældre og min farmor lærte mig, selvom man ikke har så meget selv, så skal man hjælpe andre, der har det værre end en selv. Man skal ikke kun tænke på sig selv men tænke på, at der er nogle mennesker, der måske har brug for hjælp. Samtidig skal man ikke have hjælp, hvis man kan klare sig selv. Der skal være en balance i forhold til behovet.

I folkeskolen havde vi mange gode og lærerige politiske diskussioner og efter folkeskolen kom jeg i lærer som tømrer ved en af Vejles førende tømrerfirmaer. Her fortsatte diskussionerne med mine kolleger. Min tømrermakker sagde en gang til mig: ”Du skal altid have råd til at opsige dit job, hvis du ikke er tilfreds med dit arbejde”. Med det mente han, at man ikke skal sætte sig hårdere i udgifterne, end man stadig kan klare sig selv, hvis man bliver ledig. Efter jeg stoppede som tømrer har jeg arbejdet nogle år i en børnehave og i en SFO.

Under min uddannelse dyrkede jeg cykling og jeg har deltaget i mange cykelløb. De seneste 10 år har jeg hjulpet til på et cykelhold. Det har bl.a. betydet en del rejseaktivitet med hele cykelteamet, og her har jeg altid sat det sociale og sammenholdet i højsæde. Ved at være sin egen lykkesmed og ved kun at tænke på sig selv, kan det godt være, at man får succes, men får man andre med og er man der for andre, så kommer man længst! Det har jeg haft store succes med i teamarbejdet

Men tilbage til plejehjemmet til min farmor. Min farmor var socialdemokrat hele livet. Hun tænkte altid først og fremmest på sin familie og andre mennesker. Hun kom på plejehjem de sidste halvanden måned af sit liv.

Ved mine besøg på plejehjemmet fandt jeg ud af, at jeg nok skulle til at bruge min politiske interesse, som blev grundlagt i folkeskolen. Jeg så, hvordan personale på plejehjemmet gjorde et fantastisk stykke arbejde, men der var bare ikke tid nok til, at personalet også kunne føle, at de gjorde et godt job og så beboerne og deres pårørende var tilfredse. Det gælder også i forhold til børn og de mennesker, der arbejder med børn samt de udsatte. De gør det fantastisk med de midler de har til rådighed, de løber stærkere end de nogensinde har gjort, men der er blevet skåret ned på dette område de sidste 3 år.

Fra min synsvinkel skal man investere i mennesker. Så får man folk til at blomster, og først derfra kan man bygge mennesker op, så de kan få det bedre. Jeg er blevet socialdemokrat, fordi jeg vil arbejde for et samfund, hvor det er plads til alle og vor alle har lige muligheder. Jeg vil arbejde for, at der er lige vilkår til at komme på sygehuset, gå i skolen og at der er retfærdighed til.

Jeg stiller op til kommunalvalget med det mål at komme i byrådet og dermed få indflydelse på den politiske retning i Vejle Kommune.

Hvorfor gør jeg det?

Man kan vel sige, at det er en tanke, der lige så stille har formet sig, men som især er blomstret efter mit møde med nogle sociale institutioner i Vejle, der var under stort pres.

Min interesse for politik har dog altid været der. Og når jeg tænker tilbage, er det især to personer i mit liv, der har pustet liv i min politiske interesse.

Den første var min klasselærer i folkeskolen, Carsten, som var super god til at få os børn til at skabe noget politisk debat i timerne. Det var her, jeg for første gang fik øjnene op for, at man selv har indflydelse på de ydre rammer i ens liv, altså det samfund, vi alle er en del af.

Og det var her, jeg som 9. klasses elev gik ned på biblioteket for at hente en kopi af EU traktaten – et værk så stort og tungt så mine arme slæbte hen ad jorden, da jeg bar det hjem :) Og også et forholdsvist uforståeligt værk for en 9. klasses elev. Men jeg er den vedholdende type, så jeg kæmpede mig igennem det. Uden at forstå så meget, men med en god fornemmelse i maven bagefter; en fornemmelse af at jeg her havde taget mit første skridt hen imod at blive en aktiv borger, der interesserede sig for og bidrog til det samfund, jeg var en del af.
Det startede alt sammen med, at jeg havde en super engageret lærer, der havde evnen og lysten til at investere i os børn og vores udvikling. Den slags lærere er uvurderlige! Det har kæmpe indflydelse på vores samfund, at vi uddanner dygtige, reflekterende unge mennesker.

Derfor er uddannelse også et af mine fokusområder, og jeg ser gerne Vejle blomstre som uddannelsesby.

Den anden person, jeg gerne vil fremhæve, som både har haft stor indflydelse på mig som person, men også på min politiske interesse, det er min farmor.

Min farmor var sådan en person, der altid tænkte på andre, før hun tænkte på sig selv. Hun lærte mig, at selvom man ikke har så meget selv, så skal man hjælpe andre, der er værre stillet end en selv. Og hun levede bestemt selv efter det.

Derfor var det også meget trist, at hun skulle tilbringe den sidste del af sit liv på et plejehjem, hvor det egentlig var hendes tur til at få omsorg, men hvor hun ikke fik den omsorg, hun fortjente. Den sidste tid hun levede, besøgte jeg hende flere gange om ugen på plejehjemmet, og jeg kunne jo se at personalet løb rundt for at nå det hele. Så det var bestemt ikke fordi, de ikke gjorde deres bedste. De havde bare ikke den nødvendige tid.

Senere kom jeg selv til at arbejde i forskellige daginstitutioner, hvor jeg oplevede, at den samme problematik gjorde sig gældende: der var for få pædagoger og ikke nok tid til det enkelte barn.

Små børn og ældre mennesker på plejehjem kan ikke klare sig selv, og det skal de heller ikke. De skal selvfølgelig have en anstændig hverdag og have den hjælp de behøver.

Den slags oplevelser tager jeg naturligvis med mig i mit politiske virke.

Og derfor er dette mine 3 mærkesager:

  • Hjælp til dem med størst behov
  • Bedre forhold i daginstitutionerne
  • Vejle som uddannelsesby

Hvis jeg kort skal fortælle lidt om min baggrund, så har jeg altid boet i Vejle.

Jeg voksede op i et kvarter fyldt med børn, som gav mig min første lærdom omkring det at være en del af et større fællesskab. Vi holdt sammen, hjalp hinanden og passede på hinanden. Præcis som jeg synes, man skal gøre i fællesskaber.

Efter folkeskolen blev jeg udlært tømrer og arbejdede som tømrer nogle år men skiftede senere branche og arbejdede så nogle år i forskellige daginstitutioner. I dag arbejder jeg i Fys- og Ergoterapien på Vejle Sygehus.

Under min uddannelse dyrkede jeg cykling og deltog i mange cykelløb rundt omkring i verden. Senere blev jeg sportsdirektør for et cykelhold i Odense, og da jeg havde været der i 4 år, blev jeg hentet til Horsens som sportsdirektør for et cykelhold der.

Som sportsdirektør har jeg altid sat det sociale og sammenholdet i højsædet. Tænker man kun på sig selv på et cykelhold, kan det godt være, at man i glimt får succes. Men får man andre med, og er man der for andre, så kommer man længst! Det var en tankegang, jeg havde stor succes med i teamarbejdet. Og det er også en tankegang, jeg lever efter uden for cykelverdenen.

Ud over jobbet som sportsdirektør, har jeg også haft andre spændende poster i min fritid.

Jeg har bl.a. været formand for Vejle Herberg og er p.t. formand for en afdeling i Boligforeningen Østerbo og er desuden medlem af bestyrelsen i Socialdemokratiet Kreds Syd og medlem af Arbejdernetværket. For nyligt er jeg også blevet medlem af styregruppen for Natteravnene i Vejle.

Som medlem af Vejle Byråd vil jeg gerne bringe mine personlige værdier med ind i alle de beslutninger, jeg skal tage. Og det er værdier som f.eks. ordentlighed og retfærdighed.

Og så vil jeg selvfølgelig kæmpe for lige vilkår for alle, hvad enten man har brug for uddannelse, sygehus eller plejehjem.Det er derfor, jeg er blevet socialdemokrat.


Knud R. Sørensen

Copyright © 2017 | All rights reserved.